Vendepinde bruges til formgivning
Tilføj ekstra plads, hvor du har brug for det. Brug vendepinde til forhøjet nakke så blusen ikke falder ned over skuldrene, få bredte over skuldrene, en afrundet bagkant, et forlænget forstykke med plads til barmen eller en god pasform over brystet.
Vendepinde er fast ingrediens i gode opskrifter – og i opskriften til Garnvärks basisbluse Basic Daisy er der faktisk to variationer på, hvor vendepindene skal placeres når du strikker oppefra. Det betyder at blusen nemt kan tilpasses, så den sidder godt uanset din kropsfacon. Basic Daisy er desuden tilpasset brystmål fra ca. 90-135 cm og kan nemt tilpasses både i længde og ærmefacon.
Sådan laver du tyskervendinger
Til tyske vendepinde (german short rows) bruges ikke en vendemaske. Her vender du bare strikketøjet om og ’trækker i masken, så den får to ben’.
Vending og strik af ’maske med to ben’ er ens fra ret- og vrangside.
Vending med tyske vendemasker
Strik til den angivne maske
- Vend strikketøjet med garnet bag arbejdet.
- Tag første maske løs af som vrang med garnet foran
- Læg garnet om på højre side af den flyttede maske (altså til højre for første maske på venstre pind) og træk forsigtigt til masken får ’to ben’.
Strik ’masken med to ben’
Når du når til den trukkede maske med ’to ben’ strikkedes de to ben sammen som hhv 2 ret sammen eller 2 vrang sammen alt efter, hvilken side af arbejdet du er på.
Om at løfte masker af…
Når der står løft masken af, masken løftes af eller den gode forkortelse MLA, så er det det er vigtigt, hvordan du løfter masken af:
Ret løs af eller løs af som ret betyder du skal strikke ind i masken forfra/fra venstre side og løfte den over på højre pind. Du skal altså stikke ind i den som om den er en maske, der skal strikkes ret. Masken bliver vendt på højre pind.
Vrang løs af eller løs af som vrang betyder du skal stikke ind i masken fra højre side og løfte den over på højre pind uden at vende den. Du skal altså stikke ind i den som om det er en maske, der skal strikkes vrang. Masken vender rigtigt på højre pind.
Du kan huske forskel ved at du stikker ind i masken på samme måde som du gør når du strikker hhv. en ret eller en vrang. Med mindre andet er angivet skal garnet være bag masken.