strikhos@garnvaerk.dk

Gamle masker i nye sjaler – 6. juni kl. 19:00

Gamle masker i nye sjaler – 6. juni kl. 19:00
17. maj 2019 Nina@Garnvaerk.dk

Gamle masker i nye sjaler m. Ann-Gerd Kinnerup

En aften med farverig hækling, sommersjaler og en upcoming hækledesigner med en drøm om at rokke ved det vi bruger hækling til. 

Hvornår

6. juni kl. 19-21:30

Underviser

Ann-Gerd Hinnerup fra www.ann-gerd.com

Om workshoppen

På workshoppen starter Ann-Gerd ud med at fortælle om hendes arbejde med hækling.

Der bliver en kort introduktion til sommersjalerne ‘Don Draper Shawl’ og ‘Donna I feel love Shawl’ og så dykker vi ned i ‘One Day Hero Shawl’. Vi starter med at gennemgå opskriften og laver en prøve på teknikkerne. Du kan se alle Ann-Gerds sjaler her og mange flere billeder på Instagram @ann_gerd_com

Opskriften til ‘One Day Hero Shawl’ er på engelsk, workshoppen på dansk og alt vil blive gennemgået grundigt på dansk, så frygt ikke den engelske opskrift!

Medbring

Har du lækkert garn på hylderne, så find 2 x 200 g garn med en løbelængde på 400m/100 gram. Gerne farver med stor kontrast. Du skal i alt bruge ca. 1600 meter til sjalet. Der vil være mulighed for at supplere i butikken eller købe et færdigt kit.

Du får opskrift, kaffe og kage.

Husk en hæklenål str. 3.5 eller 4.

Smartphone

Pris

Det koster kun kr. 100,- inkl. kaffe, te, kage og opskrift at deltage denne aften. 

Tilmelding

Tilmeld dig i butikken eller skriv til strikhos@garnvaerk.dk med betaling på 100,- til MobilePay 16556. Deltagergebyr refunderes 100% indtil 3 døgn før kursusstart. Herefter er afmelding ikke muligt.

Vi glæder os til at se dig!