strikhos@garnvaerk.dk

Café & kurser

Strikkecafé, foredrag og kurser om strik

Vi strikker sammen hver onsdag

Vi elsker strikketid om langbordet i butikken, hvor vi hver onsdag aften samles til strikkecafé fra kl. 18:30-21:30. Det er gratis at deltage i strikkecafé og tilmelding er ikke nødvendigt. Du kan købe kaffe, te, kolde drikker og lidt søde sager i butikken.

Strikkecafé med mulighed for aftensmad

Vil du have aftensmad til strikkecafé kan du bestille lækre sandwicher i caféen hos vores nabo Susanne Schmidt.

Hele butikken er selvfølgelig åben, så du også kan vælge garn til et nyt strikkeprojekt eller handle i No. 16, som har kuntshåndværk, tøj og design.

Alle er velkomne

Som regel er vi 25-30 samlet til strikkecafé. Der kommer nye strikkere og hæklere hver gang ligesom mange kommer uden at kende andre. Uanset om du er 25 eller 75 år, lige er begyndt eller har strikket siden 1955, så passer du godt ind i vores glade og rummelige strikkeselskab.

Vores strikkecafé er blevet et hyggeligt fællesskab for strikkere og hæklere i hele Nordsjælland.

Tilmelding til kursus og foredrag

Du tilmelder dig kurser og foredrag ved at indbetale deltagerprisen på MobilePay 16556 og sende sms 22121610 eller maile strikhos@garnvaerk.dk med navn og telefonnummer. Se flere detaljer nederst på siden.

Arrangementer i butikken

Begynderstrik – 15. juni kl. 10:30

Strik oppefra kan volde besvær, men her kan du få styr på de nødvendige teknikker, så det bliver en god strikkeoplevelse. Vi skal træne vendemasker, pæne udtagninger og have styr på konstruktionen i en raglanbluse. Workshoppen afholdes en fredag eftermiddag. Kan gentages weekend eller aften ved efterspørgsel.

Strik oppefra – 14. juni kl. 15:00

Strik oppefra kan volde besvær, men her kan du få styr på de nødvendige teknikker, så det bliver en god strikkeoplevelse. Vi skal træne vendemasker, pæne udtagninger og have styr på konstruktionen i en raglanbluse. Workshoppen afholdes en fredag eftermiddag. Kan gentages weekend eller aften ved efterspørgsel.

Gamle masker i nye sjaler – 6. juni kl. 19:00

Gamle masker i nye sjaler er en fantastisk hækleaften med foredrag, workshop og premiere på hæledesigner Ann-Gerd Kinnerups nye sjaler. Det er hækling i ny forklædning og bliver helt sikkert en spændende aften!
Pris kr. 100 inkl. kaffe, kaffe og opskrift på One Day Hero Shawl, som vi lærer teknikkerne til.

Tilmelding til kursus og foredrag

Du tilmelder dig kurser og foredrag ved at indbetale deltagerprisen på MobilePay 16556 og sende sms til +45 22 12 16 10 eller maile strikhos@garnvaerk.dk med navn og telefonnummer. Det gælder generelt at framelding og 100% refusion af deltagergebyr kan ske indtil 3 døgn før start.

Sær-arrangementer

Har du en strikkeklub, en virksomhed, en højskole eller helt anden gruppe mennesker, der vil på besøg i butikken så kontakt Nina på tlf. 22121610 for at aftale et sær-arrangement med strik.

Det kan både være udenfor almindelige åbningstider eller kurser og foredrag efter jeres ønsker. Vi kan både lære teenagere at strikke og servicere garntossede damer og herrer med strikketekniske udfordringer.