strikhos@garnvaerk.dk

Strikkecafé

Strikkecafé, foredrag og kurser om strik

Strikkecafé hver onsdag kl. 18:30

Vi elsker strikketid om langbordet i butikken, hvor vi hver onsdag aften samles til strikkecafé fra kl. 18:30-21:30. Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendigt. Vores in-house kaffebar & deli drevet af Madkollektivet er åben, så du både kan få aftensmad og selvfølgelig kaffe og kage til strikketiden.

Hele butikken er selvfølgelig åben, så du også kan vælge garn til et nyt strikkeprojekt eller handle i No. 16, som har kuntshåndværk, tøj og design.

Alle er velkomne i Garnvärk

Som regel er vi 40-50 samlet til strikkecafé. Der kommer nye strikkere og hæklere hver gang, ligesom mange kommer uden at kende andre. Vores strikkecafé er blevet et hyggeligt fællesskab for strikkere og hæklere i hele Nordsjælland. Uanset om du er 25 eller 75 år, lige er begyndt eller har strikket siden 1955, så passer du godt ind i vores glade og rummelige strikkeselskab.

Sær-arrangementer

Har du en strikkeklub, en virksomhed, en højskole eller helt anden gruppe mennesker, der vil på besøg i butikken så kontakt os på tlf. 22121610 for at aftale et særarrangement.

Det kan både være åbent udenfor almindelige åbningstider eller kurser og foredrag efter jeres ønsker. Vi kan både lære teenagere at strikke og servicere garntossede damer og herrer med strikketekniske udfordringer.


Tilmelding til kursus og foredrag og strik

Garnvärk holder strikkekurser, workshops og foredrag i butikken. Se hvad vi har på programmet og meld dig til her.